Her er lidt om tekstilfibre og deres egenskaber

Gardiner af Hamp

Hampfibre besidder alle de karakteristiske bastfiberegenskaber, de er lange, glatte, glansfulde , stærke og lidt stive.

Opbygningen af hamp ligner hørrens så meget, at det selv i et mikroskop er vanskeligt at skelne hør og hamp fra hinanden.

Hampens farve afhænger ligesom hørrens af rødningsmetoden og varierer fra hvid til  gullig eller brunlig.

Hamp har meget høj trækstyrke, op til 20% højere end hør, og er derfor et af de stærkeste naturmaterialer.

Gardiner af Bomuld

Bomuld er frøhår fra bomuldsbuske, fibrenes flade,  skruede form bevirker, at bomuld også er let at spinde. De bedste fibre er op til 60 mm pr. enkeltfiber og spindbarheden går ned til ca. 10 mm.  

De længste enkeltfiber giver det bedste tekstilmateriale og det afspejler sig også i prisen.

Bomuld findes i mange typer blandt andet Gossypium hirsutum der dækker ca. 90% af industriens behov . Hertil hører de amerikanske arter Upland og Texas, Kako, der er et  fællesnavn for alle egyptiske sorter.

Bomuldstof er et let, fugtabsorberende og stærkt tekstil.

Gardiner af Silke

Silke er ikke bare silke, vi bruger også betegnelse silke om stof af ryan, den rigtige silke kalder vi natursilke.

Natursilke er animalske fibre, som spindes af morbærsommerfuglens lave son en beskyttende kokon. Silkeavl kan i princippet gennemføres overalt, hvor morbærtræet kan trives.

Den rå silke er på grund af sericinet glansløs og stiv. Først når det fjernes, får silken den karakteristiske blødhed og glans.

Silke er et af de letteste naturlige tekstilmaterialer, men silkes lysbetandighed er meget ringe og nedsættes yderligere meget ved betyngning.

Gardiner af Hør

Hørplanten har flere egenskaber, der kan høstes frø til olie eller man kan høste stænglerne fra hørplanten der anvendes til forarbejdning af hørgarn.

Fremstilling af hørgarner er meget arbejdskrævende, hvorfor hør er dyrere end f.eks. bomuldsgarner.

Hør er udnævnt til 21. århundredes materiale for dens glans og blødhed, dens holdbarhed og ikke mindst dens fortræffelige antiallergiske egenskaber.

Fint vævet hør bruges blandt andet til duge og viskestykker hvor i mod det lidt mere groftvævet er velegnet til gardiner.

Gardiner af Viskose

Som råstof til fiberfremstilling anvendes naturligt forekommende cellulose fra fyrretræ, bøgetræ, bomuldslinters samt rester fra bomuldproduktionen.

Krympning er moderat og styrken er på højde med bomulds og styrketabet i våd tilstand ret lille.

Viskose-filamentgarner bruges især til fórstoffer, slips, bånd, kjolestoffer, hvor den glatte, banke og silkelignende overflade er ønskværdig.

Gardiner af Polyester

Polyester er et kunstigt fremstillet syntetisk fibre, det fremstilles af råolie og naturgas. Polyesterfibre forhandles under forskellige handelsbetegnelser som f.eks. Dacron, Terylene, Diolen, Terlenka,Tetoron

Materialet kan ikke farves ved vandopløselige farvestoffer, så der må anvendes uopløselige såkaldte dispersionsfarvestoffer. Polyester har meget høj stræk- og slidstyrke og er yderst lysbestandige.

Textiler med polyester tilsmudses lettere pga. statisk elektrisk opladning.

Vi har specialiceret os i Gardinvask og Gardinrens - men se også vore nye gardiner.